Man skulle tro, det ville være nemt med en blomstereng, når den først er etableret. Den passer sig selv, og skal kun slås en gang om året!!
 |
| De høje røde er ukrudt |
Vores eng, som er inde i sin tredje sæson, er meget smuk, men tidsler, mælkebøtter og en for mig ukendt ukrudt (smuk, men invasiv) fylder meget! Jeg har brugt en del timer på at fjerne tidslerne, og Thorben har taget sig af disse.
 |
| Tidsler - hvis I skulle være i tvivl! |
Sidste år var der rigtig mange rølliker, gul okseøje mm., men i år er der næsten ingen okseøjer, hvorimod seline er overalt. Måske slog vi engen for tidligt? Man skal jo vente på at de går i frø, så de kan selvså sig. Jeg har ihvertfald tænkt mig at så bl. a. okseøjer, så de forhåbentligt er tilbage næste år.
Vi har fået leveret 12 m3 harpet muld til højbedene, og sidste weekend hjalp mine to sønner Alexander og Nikolas med at fylde de fire første. Skønt at komme i gang:)
Thorben knokler videre med muren og er nu halvvejs!
Til slut et par blomsterbilleder:)
Sådan en blomstereng er tricky, det er vist survival of the fittest! Melder er noget møg, vi håndluger sommetider i markerne for dem, de er svære at få has på, og får de lov at smide frø, er den hel gal, så godt I har fået hevet dem op. Dejligt med hjælp til mulden, og sikke fint det går med muren.
SvarSletJeg har googlet melder, og jeg tror, at det er syre, som Anette skriver nedenunder, men det lyder ikke til at være meget bedre:) Thorben arbejder videre på muren, men han er ikke nået meget længere, da vi tog en fridag i går:)
SletJeg tror også, Anette har ret - syre - ikke at det gør den store forskel, desværre.
SletTror den ukendte er syre, de er det værste man kan få i en "have", efter min mening. De kan danne rødder helt enorme dybe og tykke pælerødder hvis de bliver slået. Jeg døjer meget med dem, og der er kun en ting at gøre at finde spaden frem. Søren Rye viste et af hans bede forrige gang, der var invaderet af dem.
SvarSletI beviser at man ikke kommer helt let om ved en smuk blomstereng, egentlig er det inspirerende. Jeg beundre til stadighed jeres arbejdsomhed, men med det der er i vente er det let at forstå. Glæder mig også til at se jeres helt igennem fantastiske orangeri, processen er også utrolig spændende, mon ikke det bliver hjertet i hele jeres beboelse:-)
Tak for svaret, og jeg kan se, at du har ret i, at det er syre, vi er plaget af. Nej, en blomstereng er ikke nem, men vi har en del frø tilbage af blandingen, som jeg vil så til efteråret, og så må vi se, om de kan få plads til at spire.
SletHej Susanne.Øv med alt det invasive ukrudt når man gerne vil have en smuk eng.
SvarSletGodt med et par stærke sønner til at hjælpe med jorden.
Og det går da godt fremad med muren.............glæder mig sådan til at se når i en gang er færdig med jeres orangeri.
Rigtig god dag Knus Jette
Det var dejligt med lidt hjælp, men der er lang vej endnu, og min ældste søn bor i København og er ikke så tit hjemme:)
SletNej, en blomstereng er ikke så let at danse med, som man skulle tro. Vi har et lille område, hvor jeg såede en sdan frøblanding for tre år siden. Første og andet år var beplantningen ret varieret; men i år var den fyldt med okseøjer først på sæsonen, og det så virkelig godt ud. Desværre blev de efterfulgt af massive mængder af almindelig, hvid røllike, hvilket jeg syntes var utrolig kedeligt at se på.
SvarSletJa, det er et større arbejde, end man skulle tro, og jeg er bange for, at man tit skal efterså, hvis man vil bevare variationen af planter.
SletDet er vildt spændende med den mur i har gang i, og heldige dig, at dine drenge hjalp med at flytte jord, 12 m3 er trods alt en pæn sjat jord at flytte på trillebør :-)
SvarSletDer er vist ikke nogen nem løsning på det med en blomstereng. De blomsterenge jeg har set, er fantastiske det første år, 2. år rimelig og 3. år er jeg ikke længere specielt imponeret.
Ja, man får lange arme af de mange køreture med trillebøren:) Vores logistik har heller ikke været optimal, da vi jo kunne have lavet tingene i en anden rækkefølge, så vi kunne have kørt der med maskiner:) Jeg kan godt se, at vi bliver nødt til at investere noget arbejde i at få engen til at fortsætte med sin blomster- og græsrigdom.
Slet