torsdag den 20. juni 2019

Carstens fantastiske have

Haveselskabet har taget initiativ til at bringe folk sammen i havegrupper over hele landet, og sådan en har jeg nu været med i i halvandet år, og vi kalder vores gruppe for 'Sydfyns Havesnak'. Vi er 9 medlemmer i gruppen, hvor alle ikke har været med fra starten, og det er selvfølgelig heller ikke alle, der har mulighed for at komme til alle havemøder, hvor vi på skift mødes hos hinanden.

For et par uger siden besøgte vi Carsten, som bor i Millinge. Jeg har ikke tidligere haft mulighed for at se hans have, så jeg vidste ikke, hvad der ventede mig, selvom de andre havde fortalt meget om hans skønne samlerhave.

Jeg har efterhånden set mange forskellige haver, men denne var godt nok noget udover det sædvanlige. Haven er forholdsvis lille på ca. 900m2, og Carsten har gennem ca. 20 år anlagt og samlet planter til dette skønne sted.

Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal begynde, men jeg tror, jeg vil starte med at vise nogle oversigtsbilleder.



 








Haven er forbundet af de smukkeste stier og gange med forskellige belægninger og omkranset af hække, så man ikke kan kigge ud, men føler sig i en anden verden - et rent paradis, hvor fugle kvidrer, og hvor man lytter til sagte rislende vand. Fortryllende stemning!

Dette skønne lilla havemøbelsæt mødte os på den lille gårdsplads - er det ikke smukt?


Der var selvfølgelig også planter i haven - i tusindvis, og alle  med sirlige planteskilte, så man kunne orientere sig om alle de forskellige arter - sjældne orkideer, trillium, fruesko, små sjove rabarber, bregner,( jeg er ikke god til at huske alle sorterne), som han har fået hjem fra hele verden!










Jeg var også meget betaget af alle stenene i haven, som han selv har fundet hver og en, bearbejdet, udsmykket og/eller hugget til.







Slangemotivet gik igen mange steder i haven, men der er jo også altid en slange i paradisets have:)





Der var selvfølgelig også vand i haven - og kæmpemæssige karper:)

 
 


Orkideer i potter.



Jeg glemte helt at nævne alle træerne, som også har stor betydning for havens indretning, da de giver højde og danner en form for tag.

mandag den 17. juni 2019

Høneballehaven

I lørdags var vi til blogtræf i Lisbeths og Bents fantastiske have. Det er vores andet besøg, og der er bare så meget at se på i deres paradis. Lisbeth har over 300 forskellige roser, mere end 200 rhododendroner udover de mange, mange træer, buske, stauder og andre planter. Det er et rent El Dorado - imponerende, må jeg sige!

Jeg tog selvfølgelig en masse billeder:)

Dette kirsebærtræ vakte stor beundring pga. den smukke rose, som voksede højt i op i det. Meget smukt.




Den ca. to år gamle pergola, som overraskede ved at være placeret et helt andet sted i haven, end jeg troede.













 
En meget speciel hosta, som Lisbeth har fra sin fars have - mener jeg!




 
 

 Der er også vand i haven.




Denne trælupin fik vi alle et eksemplar af.


Jette Friis og Lisbeth
 Glade ansigter:)

Heike


Bent


Man slutter vist altid dagen af med skøn jordbærlagkage til blogtræf hos Bent og Lisbeth.

Mange tak for en dejlig dag:)