Projekt haven
og Kjeld Slot
Sommeren 2007 overtog jeg mit barndomshjem, Solbakken, et
nedlagt husmandssted med 10 tdr. land jord, som ligger på Sydøstfyn for enden
af en markvej på en bakketop med udsigt over landskabet med bakker, træer og
vores nygravede sø. Tidligere boede jeg
i en nærliggende landsby i et hus med en lille grund på 1050m2, og min
haveinteresse var begrænset.
På
mærkværdig vis blussede en vild haveinteresse frem med det samme, jeg, vi (mine
to børn og jeg) overtog huset. Jeg gik straks i gang med at renovere et bed på
ca. 60m2 i forhaven, og tilfældigvis mødte jeg en gammel bekendt, Britta (nu en
nær veninde), som tilbød sin hjælp. Jeg slog straks til, og hjælpen bestod i
gode råd om farver i haven, lån af havebøger, masser af rundvisninger i hendes
fantastiske have med forklaringer, og desuden fik jeg en masse planter fra
hendes have. Hun var til uvurderlig hjælp, og desuden er hun et meget gavmildt
menneske, som gravede kassevis af planter op og forærede mig. Hendes have er en
typisk engelskinspireret romantisk have, og jeg forsøgte straks at gøre hende
stilen efter. Hun introducerede mig også for Claus Dalby, som jeg fandt meget
inspirerende og slugte alle hans bøger.
Efter
anlæggelse af det føromtalte bed gik det slag i slag med haven. Jeg udvidede og
udvidede, og brugte formuer på planter, træer, stauder og buske, og jeg
begyndte også at så både sommerblomster og stauder. Langsomt forsvandt mere og
mere af græsplænen og mark blev inddraget, så grunden blev mere regulær. I 2009
mødte jeg Thorben, som nu er min samlever, og heldigvis kan han også lide livet
på landet og de mange projekter, og han anlagde hurtigt en køkkenhave med
højbede omkranset af jernkanter. Desuden
er han en meget dygtig håndværker med en masse energi!
Da jeg startede på haven havde jeg ingen overordnet plan. Jeg forlængede de eksisterende bede, lavede gange med marksten, græsstier, forsøgte at få højde på bedene ved hjælp af træer og buske, inddelte haven i en vinterhave, lyserød/pink have, blå/lilla have, skovhave, plantede æbletræer, bøgehæk, buksbomme og taks. Landbrugsjorden var forpagtet ud, hvilket betød, at vi ikke kunne færdes, som vi ønskede, så vi opsagde forpagtningen og besluttede os for at plante skov og grave en sø. Vi gravede søen på ca. 700 m2 efteråret 2010, og skoven på 2ha blev plantet i foråret 2012.
Jeg bliver
nu nødt til at indskyde, at jeg en dag faldt over bogen ”Havespor” af Kjeld
Slot, og hans bog var med til, at jeg begyndte at se på min have med andre
øjne, og det gik langsomt op for mig, at min have var rodet, manglede en
overordnet plan og nogle, eller rettere sagt, mange linjer! Bogen fascinerede
mig enormt, og jeg har genlæst den flere gange og finder den yderst
inspirerende. Efterfølgende opdagede jeg selvfølgelig hans blog, og i 2012 var
vi til Gardenparty i hans have.
Vi var begge meget begejstrede for hans ideer, selvom jeg lige skulle sunde mig, da rigtig meget af min allerede anlagte have skulle laves om. Planen tog selvfølgelig udgangspunkt i alle vore ønsker som udvidelse af den eksisterende have med ca. xxxx m2, haverum, pergola, orangeri, forskellige haverum, vand mm., og vi var slet ikke i tvivl om, at vi ville fortsætte samarbejdet og bestilte derfor en haveplan for hele området.
OG det er så
her, vi er nu! Vi modtog den endelige haveplan for et par måneder siden, som
bl. a. består af en 4 m bred græsgang, som fører ned til en 4m høj og 18 m lang
mur med et orangeri på 40m2 på bagsiden, pergola, vandspejl, haverum, hække og
meget, meget mere.
Så spændende et projekt, jeg er glad for jeg må følge det fra starten, det bliver en fantastisk have :)
SvarSletGodt valg !
SvarSletDet bliver vanvittigt spændende at følge med og jeg kan jo allerede nu se at det her bliver en have ud over det sædvanlige.
Rigtig god arbejdslyst :-)
Det lyder til at blive et meget skønt og omfangsrig haveodyssé I giver jer i kast med. Er overbevist om at faglig hjælp fra Kjeld er givet rigtig godt ud.
SvarSletHenrik
Mange tak for jeres kommentarer! Ja, vi har ikke fortrudt et sekund. Vi ville aldrig selv være kommet frem til bare brøkdelen af dette projekt på egen hånd!
SvarSletWouw... :o)
SvarSletDet var utroligt spændende at læse din historie. Glæder mig rigtig meget til at følge med på bloggen fremover og se havens videre udvikling :)
SvarSletKh Rose
Hej Susanne
SvarSletPå trods af at jeg har fulgt din blog,har jeg først nu fordybet mig i det skrevne og alle de flotte bede.
Sikke et spændende projekt I er igang med.Jeg tror det var en rigtig klog beslutning at involvere en havearkitekt.
Det må være skønt at arbejde med havens udvikling når I begge er aktive i processen.At det er dit barndomshjem må kun gøre glæden større!
God weekend fra Lise