tirsdag den 21. marts 2017

Forventningens glæde


Når man har have, er der altid ting at glæde sig til og over. Havens cyclus med de tilbagevendende begivenheder i haven, når gamle kendinge spirer frem....

Lige nu glæder jeg mig bl. a. til at se de 400 allium, jeg har lagt i græsbedene langs den brede græsgang - ca. en meter ind i bedet, blomstre.


 
 Det er lidt svært at se på billedet, men her er en masse tulipaner - mørke og lyserøde - på vej op. (i forhaven)


Jeg lagde hvide allium omkring spejlbassinet i den hvide have i efteråret, så der er også meget at glæde sig til.


Herunder er hvide narcisser på vej  - også en nyhed:)


Jeg glæder mig også vildt meget til at kunne gå ture langs renden. Den er nu helt blotlagt, og der mangler "kun" at blive jævnet ud og ryddet op.


 
  Her er et vue over sø, vandhul og rende.



Muren skal males rød som huset - endnu en stor begivenhed/forandring, jeg glæder mig til:)


 
Det gamle hestetrug, som nu bliver brugt til blomsterkumme.










onsdag den 15. marts 2017

Og der arbejdes!

Vi er stadig i gang med oprydning og nedsavning ved renden, og det er sørme et større arbejde end lige først antaget. Som jeg beskrev i sidste indlæg har bl. a. piletræer selvsået sig
og dannet en jungle gennem de sidste mange år, og nu er renden næsten lukket, da mange træer er væltet, grenene har slået rod og er vokset videre.








Herunder nogle billeder, hvor I måske kan danne jer et indtryk af vildnisset.




Min bror er også i gang med gravemaskinen, og han graver renden op og planerer jordbunkerne, som har ligget siden efteråret, hvor søen blev gravet dybere.


Her er han i gang med at planere jorden, hvor Thorben har savet og brændt af.











 
 
 
Her er graver han det sidste stykke af renden op, hvor der heldigvis ikke gror mange træer, så det går lynhurtigt - området her er for øvrigt fredet.
 


 
Søen, som ligger øst for renden, med birkeskoven i baggrunden. Utroligt, så hurtigt den er vokset. Vi plantede skoven i 2010. 


Hjemme i haven har jeg fjernet visne stauder og græsser fra de fire græsbede, - som jeg kalder dem.