onsdag den 15. marts 2017

Og der arbejdes!

Vi er stadig i gang med oprydning og nedsavning ved renden, og det er sørme et større arbejde end lige først antaget. Som jeg beskrev i sidste indlæg har bl. a. piletræer selvsået sig
og dannet en jungle gennem de sidste mange år, og nu er renden næsten lukket, da mange træer er væltet, grenene har slået rod og er vokset videre.








Herunder nogle billeder, hvor I måske kan danne jer et indtryk af vildnisset.




Min bror er også i gang med gravemaskinen, og han graver renden op og planerer jordbunkerne, som har ligget siden efteråret, hvor søen blev gravet dybere.


Her er han i gang med at planere jorden, hvor Thorben har savet og brændt af.











 
 
 
Her er graver han det sidste stykke af renden op, hvor der heldigvis ikke gror mange træer, så det går lynhurtigt - området her er for øvrigt fredet.
 


 
Søen, som ligger øst for renden, med birkeskoven i baggrunden. Utroligt, så hurtigt den er vokset. Vi plantede skoven i 2010. 


Hjemme i haven har jeg fjernet visne stauder og græsser fra de fire græsbede, - som jeg kalder dem. 

 


10 kommentarer:

  1. I er så flittige, hvor bliver der smukt ved søen med skoven i baggrunden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er smukt. Nu håber jeg, at alt besværet med at grave den dybere bærer frugt:)

      Slet
  2. Sikken et arbejde - godt I har store maskiner til hjælp.

    SvarSlet
  3. Jeg synes jeg har nok af opgaver, men I lægger s.. godt fra land. Hvor ville man være uden de store kraftige maskiner. Jeg tænker sådan lidt højt, kunne du ikke lave et kort/tegning over jeres ejendom og have, det tror jeg ville give lidt af det overblik man kan miste som følger i så store forhold.
    Venligst
    HEnrik.
    hilsen også til ham den utrættelige Thorben

    SvarSlet
    Svar
    1. Gravemaskinen og traktoren er til stor hjælp - det ville kræve mange mænd mange dage at grave renden op:) Det ville selvfølgelig være rart med et kort over alle 10 tdr. land, og på et tidspunkt må vi tegne et. Jeg lagde faktisk et dronebillede af noget af grunden på bloggen på et tidspunkt - og en del af Kjeld Slots haveplan har jeg også vist:)

      Slet
  4. Mændene jonglerer med de store maskiner, og den lille kvinde nusser i bedene😊 Sådan er det nok stadigvæk i de fleste haver.

    SvarSlet
  5. Jeg kan godt se, det er et kæmpe arbejde at få renden "frilagt", men hvor bliver det altså flot. Det er en smuk natur, der er omkring jeres ejendom, men jeg kan jo også forstå, at en del af arealet er fredet.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er noget af et arbejde:) Et temmelig stort område ved renden i den vestligste del af marken blev fredet for en del år siden. Det forholder sig faktisk sådan, at hvis man i en årerække - ved ikke hvor længe - ikke dyrker jorden, bliver den automatisk fredet, og dette skete, da bonden, som havde forpagtet jorden ikke kunne køre der med sine maskiner pga. fugt og sump. Da vi skulle plante skov og grave sø, fandt vi ud af at området var fredet, og vi måtte derfor ikke grave søen der, som først planlagt. Min mor (det er jo mit barndomshjem) mener aldrig, hun har fået besked om, at det er blevet fredet:))

      Slet