tirsdag den 21. marts 2017

Forventningens glæde


Når man har have, er der altid ting at glæde sig til og over. Havens cyclus med de tilbagevendende begivenheder i haven, når gamle kendinge spirer frem....

Lige nu glæder jeg mig bl. a. til at se de 400 allium, jeg har lagt i græsbedene langs den brede græsgang - ca. en meter ind i bedet, blomstre.


 
 Det er lidt svært at se på billedet, men her er en masse tulipaner - mørke og lyserøde - på vej op. (i forhaven)


Jeg lagde hvide allium omkring spejlbassinet i den hvide have i efteråret, så der er også meget at glæde sig til.


Herunder er hvide narcisser på vej  - også en nyhed:)


Jeg glæder mig også vildt meget til at kunne gå ture langs renden. Den er nu helt blotlagt, og der mangler "kun" at blive jævnet ud og ryddet op.


 
  Her er et vue over sø, vandhul og rende.



Muren skal males rød som huset - endnu en stor begivenhed/forandring, jeg glæder mig til:)


 
Det gamle hestetrug, som nu bliver brugt til blomsterkumme.










23 kommentarer:

  1. Herligt der er meget at glæde sig til. En ny sti at gå tur på, det bliver godt.
    Mine allium dukker også op mange steder, de er nu skønne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker også allium - de bringer ro til et bed. Jeg har ventet med at lægge allium til jeg var forholdsvis færdig med at plante.

      Slet
  2. Ja, nå er det heldigvis mye å glede seg til! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de nævnte ting er jo kun en lille flig af alt det dejlige, mder snart sker i haven:)

      Slet
  3. Hej Susanne

    Spændende - glæder mig til at se det hele senere på året!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig meget til at se de mange allium blomstre:)

      Slet
  4. Hei. Det er mye å glede seg over på denne tiden for oss som har hage. Ønsker deg en fin dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde:) Ja, der er meget at glædes over hver dag.

      Slet
  5. 400!! Imponerende!! Dét vil jeg glæde mig til at se billeder af :D Og nok også sukke beundrende over :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber også, det bliver imponerende:)

      Slet
  6. Tjulahop! Tjulahej! Sikke en fest det bliver med alle dine løgplanter. Kan sandelig godt forstå du glæder dig. Og jeg er VILD med din mur, glæder mig også til at se den i sin nye "kjole", det kan kun blive godt. Og så smiler jeg igen, når du nævner din "rende"... Du milde skaber! Set fra en lillebitte parcelhushave, er det jo en bred flod der løber der... dit heldige asen! :o) :o) Jeg planlægger et indlæg på min blog om et af mine SMÅ projekter, og jeg lover dig, at du er i mine tanker hver gang jeg går igang! ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak:) Jeg tror murens farve vil gøre noget virkeligt godt for resten af haven. "Renden" er faktisk også blevet bredere, siden jeg var barn, hvor vi kunne hoppe over den flere steder. Vi har bare altid kaldt det for en rende - ved ikke hvorfor - for det er jo en å eller bæk. Jeg glæder mig til at læse om dit kommende projekt:)

      Slet
  7. Jeg glæder mig til at følge alle dine allium - det lyder fortryllende! Det skal nok blive fint ved renden, en ny dejlig rute til gåturen. Ja, der er meget at glæde sig til og over!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver en dejlig tur med Simba. Jeg er bare så glad over, at vi nu får glæde af renden, hvor den før var så groet til, at det var en kamp at nå hen til den.

      Slet
  8. Hej Susanne
    Det bliver så fantastisk SMUKT med alle de løgplanter, jeg glæder mig meget til du viser det hele når tid er.
    Det er også utrolig dejligt at opleve den skattede natur i har, med rende og sø, og egne skove, det er som et paradis.
    Jeg bliver nysgerrig efter jeres røde farve hedder? Vi har brugt bornholmsk rød til alle bygninger her, og det hele står til en kraftig opdatering da den er falmet godt, især på solsiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig også hver dag over, hvor heldige vi er at bo så dejligt et sted. Mht til den røde farve kender jeg ikke navnet, da vi fik den blandet efter den farve vi fandt inderst på staldens murstensvægge, da vi skulle renovere den. Vi syntes, det ville være en god idé med den oprindelige farve. Igennem årene har mine forældre kalket udbygningerne gule eller hvide - og senere malet dem hvide, men jeg er meget tilfreds med farven, og jeg tror også, det bliver perfekt til muren. Den er jo ikke postkasserød:)))

      Slet
    2. Bornholmsk rød er også flot. Ulempen ved rød er desværre, at den falmer hurtigere end andre farver.

      Slet
  9. Wauw 400 allium og og alle de andre forårsløg, det bliver et fantastisk syn. Det kan jeg godt forstå, at du glæder dig til at se. Jeg håber, at du vil dele det med vi andre her på bloggen :-). Vi går en spændende tid i møde. Alt gror og med det skønne vejr vi har i vente resten af ugen, gør kun det hele bedre :-). Mange hilsner Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er sikker på, det bliver smukt, og jeg vil selvfølgelig tage en masse billeder og lægge på bloggen:)

      Slet
  10. Sikke langt jeres alium er, dem vi lagde i efteråret er kun lige begyndt at kigge op, og mange slet ikke endnu. Vi forventer billeder i maj af det skue. Venligst
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sørme mærkeligt, for vi plejer altid er være bagefter:)

      Slet
  11. Hvor bliver det flot med alle de løg. Der er godt nok styr på haveplanen. Det ser dejligt ud og skønt med sø og renden. Ja det er en spændende have du har. Glæder mig til at følge den i løbet af året.

    SvarSlet