mandag den 20. maj 2019

Den gule have

Jeg har været i gang i den gule have, som er det sidste haverum, vi anlagde, og der er stadig en del bar jord, så jeg har plantet forskelligt her i år. Bl.a. tre forskellige gule dahliaer, limefarvet frøkenhat, tobaksplante 'Lime green' og gul verbena. 

Indgangen fra skoven til den gule have. Tjørnehækken mangler lige at gro sammen for oven.
 
 
Desuden har jeg plantet denne gule 'vedbend', som jeg desværre ikke kender navnet på, op ad et nyt stativ, Thorben har lavet.
 


 

 


 Thorben har lavet to nye spejlbassiner/fuglebade, hvor jeg har plantet gulstibet bambus ved det ene.
 
 
 
Det lave spejlbasssin.
 
 
Smuk vortemælk midt i det gulstribede græs.
 
 
Kigget gennem guldregn og skov til søen for enden.
 
 
Stribet iris, som jeg har fået af Lisbeth fra Høneballehaven:)
 
 
Guldregnen står på spring. 
 
 
 



18 kommentarer:

  1. Hej Susanne
    Det ser godt ud, vil du have en gul løvehale, når I kommer. Der er jo også løvefod med gule blomster, dem har du nok selv, ellers kan du også få nogle af dem. Hvad med en smuk gul uægte jasmin, det ville også være fint i det gule bed. Den har jeg dog ikke på lager.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth. Det lyder som et godt forslag med en uægte jasmin - de er bare så smukke. Tak for tilbuddet om løvehale, men den har jeg rigtig mange af selv:) Kh Susanne

      Slet
    2. Det tænkte jeg nok, men du nævnte dem ikke ;)

      Slet
  2. Flott gul hage du har laget, og din mann er dyktig til å lage speilbasseng! Gullregn er så fine når de blomstrer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit. Tak for din kommentar:) Ja, jeg er heldig at have en pensioneret smed som mand:) Jeg holder også meget af guldregn - faktisk synes jeg den er smukkere end min blåregn. Hilsen Susanne

      Slet
  3. Det ser spændende ud i den gule have. Der er mange skønne blomster og blade, og Torbens bassiner er så smukke, og de passer så fint ind i helheden.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna. Mange tak:) Jeg blev inspireret til en gul have efter mit første besøg i Hune, hvor jeg fladt pladask for det gule haverum der. Ja,jeg synes også, havebassinerne passer godt ind, og der manglede også noget vand, for jeg synes vand er en nødvendighed i en have. Hilsen Susanne

      Slet
  4. Det skal nok blive et syn for guder når alle guldregn'erne springer ud i blomst, men ellers ser det også flot ud i bunden. Den nye vedben skal nok bindes op, for den får vel problemer med at hæfte på metalstativet. På kirkegården har vi én af samme slags der virker bunddækkende, hvilket også er fint med de smukke blade (den vokser ikke hurtigt, så den er til at styre).
    Spejlbassinerne er meget fine og stilfulde. Dem kunne I godt sælge nogen stykker af...
    Jeg har selv engang anlagt et gult staudebed - da det aldeles ikke var moderne - og det var jeg meget begejstret for. I det gule bed jeg nu har i kolonien er jeg begyndt at sætte lidt blåt ind. Så virker det gule endnu mere lysende, men det er også et skyggebed.
    Fint med både græsser og bambus i jeres gule have!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla. Ja, det er meget smukt, synes jeg, når guldregnen springer rigtigt ud, og det sker meget snart. Jeg blev fortalt af nogle havegæster den anden dag, at den gule vedbend vokser helt vildt, og efter hvad jeg så i Hune, kan den blive meget høj. Jeg har haft den stående i en potte i tre år, hvor den ikke er vokset meget, men det bliver spændende at se, når den kommer i gang. Jeg må vist hellere binde den op. Jeg er også glad for spejlbassinerne, og det er endebundene på to gamle ekspansionsbeholdere, som han har skåret af, svejset lidt, lavet fødder og malet. Det er sjovt, du nævner det blå i det gule bed, for jeg har også plantet hør for at få lidt dynamik i bedet. Hilsen Susanne

      Slet
  5. Det bliver rigtig flot og man kan sagtens fornemme den gule stemning på billederne. Det er sjovt at gå og lede efter de helt rigtige planter. Det må blive ekstra fantastisk, når guldregnen blomstrer.
    Spejlbassinerne er totalt megaflotte i formen - og elegant med to niveauer <3
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth. Mange tak for din kommentar. Jeg er meget glad for spejlbassinerne, og nu har vi også lidt vand i den gule have. Hilsen Susanne

      Slet
  6. Sjovt som der er et gult skær over især et af billederne. Fine planter og flotte spejl bassiner.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene. Det er vist også solen, der er med til at give det gule skær. Inden længe vil der være meget mere gult. Hilsen Susanne

      Slet
  7. Hvor er det smukke billeder fra din gule have! Jeg vidste ikke, at der findes gule 'vedbend' - sikke et farvespil i bladene.
    Hilsner fra Gitte her fra Halsnæs

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte. Jeg har googlet den gulbrogede vedbend, og efter hvad jeg kan se, hedder den Hedera Colchica 'Sulphur Heart'. Jeg købte den i en besøgshave på Mols for tre år siden, men den har stået i potte indtil nu. Hilsen Susanne

      Slet
    2. Tusind tak for dit svar, Susanne! Jeg vil lede efter en Hedera Colchica 'Sulphur Heart' til min have.

      Slet
  8. Jeg er ikke i tvivl om at også dette haverum bliver fantastisk. Elsker planter med gult i, det må være en fest at finde dem. Håber virkelig jeg får mulighed for at se din have engang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er faktisk næsten færdigt, selvom man jo aldrig bliver færdig med en have, men som jeg skrev, er der for meget bar jord, men det bliver forhåbentlig slut i år. Du skal altid være velkommen:)

      Slet