fredag den 5. juni 2015

Da jeg i går kom hjem fra havemarked i Kolding, havde Thorben til min store overraskelse ordnet køkkenhaven. Ærgerligt, jeg ikke har nogen førbilleder.



Bærbuskene til venstre i billedet var groet helt til, men nu er der lagt fiberdug og sten, og der er lavet en afgrænsning med nogle gamle knækfliser. Sidste år havde vi kartofler i stykket, så det kan vi ikke have igen. Jeg har for længst lagt nogle enkelte rækker kartofler i min højbedskøkkenhave.

Det var en rigtig hyggelig dag i Kolding med blogtræf og plantemarked. Herunder ses mine indkøb.


Bregnerne skal starte deres liv i krukker, hostaen 'Forbidden Fruit', som jeg ikke kunne stå for med sin meget gule striber, skal i den gule have, verbascum 'Alba', som jeg har i forvejen, men gerne vil have mange flere af, skal i den hvide have, og så må vi se med resten af indkøbene.

Denne gulstribede iris fik jeg af Lisbeth fra Høneballehaven - Tusind tak, Lisbeth, og den blev straks plantet i den gule have ved siden af gule rølliker og løvefod. Det bliver smukt med tiden, tror jeg! 



I skal se bort fra græsset, som skal fjernes!!

Herunder ses 'den gule have', som slet ikke er færdig endnu, da jeg mangler et større arbejde med at fjerne græstørv, og den runde terrasse (hvor alle brokkerne og stenene ligger) mangler jo også at blive lavet. Jeg gjorde det i efteråret, at jeg flyttede en masse gule planter fra andre steder i haven, men jeg fjernede kun græsset, hvor jeg plantede dem - derfor det rodede udtryk!




 

8 kommentarer:

  1. Hej Susanne.Tak for sidst...............det var rigtig dejligt at alle os bloggere kan mødes i Kolding.
    Og skønt at manden havde været flittig medens du var væk.
    Udfordringer i haven har vi jo masser af......................men det skal nok blive godt til sidst.
    God weekend knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak d lige måde! Ja, Det var et rigtig hyggeligt møde.

      Slet
  2. Tak for sidst - det var dejligt at få sat ansigt på dig! Det er bare skønt med det blogtræf i Kolding, og sikke et fint bed at komme hjem til - det er da win win!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde! Ja, det er sjovt at møde folk i virkeligheden, som man på en eller anden måde allerede kender lidt.

      Slet
  3. Tak for sidst. Hvor er det skønt at sætte ansigt på alle bloggerne, og snakken går helt naturligt, når man møder ligesindede.
    Dejlig overraskelse at komme hjem til. Men det betyder arbejde :-)
    Hilsen Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde. Ja, det betyder mere arbejde, og jeg har da også plantet grønkål, porrer, sået squash, bønner og rødbeder i weekenden.

      Slet
  4. TAK FOR SIDST - dejligt at hilse på dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde! Det var en hyggelig dag!

      Slet