lørdag den 27. december 2014

Græsser

Det var et skøn eftermiddag uden blæst, hvor solen skinnede, så jeg måtte ud med kameraet, og det var græsserne og løvehalerne, som bød sig mest til.






















Sol

Da mine tre dejlige børn var i Sydfrankrig i sommers for bl. a. at besøge farmor og farfar, havde de købt denne smukke keramiksol med hjem til mig. 



Tanken er at den skal udsmykke havemuren, når den engang - forhåbentlig i det kommende år - bliver færdig! Muren skal opføres i lecablokke, vandskures og derefter males i samme farve som huset.


mandag den 15. december 2014

Selvom dette er en haveblog

....vil jeg for en enkelt gangs skyld bringe et indlæg, som kun indirekte handler om have.

Thorben har i de sidste måneder brugt størstedelen af sin tid på istandsættelse af den gamle stald og lade. For et par år siden blev vi færdige med det udvendige, og nu mangler kun den sidste store udfordring - at forvandle den gamle faldefærdige bygning til et brugbart værksted, som både skal indeholde plads til autoværksted og træ- og metalværksted med bl. a. drejebænk og esse. 
















Det har indtil videre været et kæmpearbejde, hvor han bl. a. har isoleret vægge, lavet ovenlysvinduer med inddækning, forstærket spær og hanebånd, lavet loft med isolering, gravet halvdelen af betongulvet ud med håndkraft (forhammer, skovl og trillebør) og tømt hele rummet. De fleste af maskinerne, den gamle bil(vender jeg tilbage til om lidt), værktøj og meget, meget mere står nu udenfor med presenninger over eller inde i opbevaringsteltet. 


Thorbens store interesse er gamle biler, og han satte for en del år siden en Citroen ID19 fra 1968 i tiptop stand. For et halvt års tid siden købte han en gammel bil mere -  Citroen SM fra 1971, som han nu også har planer om at renovere. For den uvidende læser kan jeg berette, at det er en meget speciel bil med bl. a. Maserati motor, som der findes meget få af i Danmark. Det er derfor vigtigt at få værkstedet færdigt!

Herunder gemmer den fantastiske bil sig!!

Nu spørger I måske om, hvad alt dette har med have at gøre? Jo, så længe værkstedet ikke er færdigt, bliver haveprojekterne udskudt!!-- , men jeg kan da også se mange fordele ved et færdigt værksted, da Thorben så får meget nemmere ved at kreere haveting i både træ og jern, så det glæder jeg mig til.




Jeg synes, det er ret vildt, at min agapanthus blomstrer igen!


 Strudseæg, som jeg fandt i vores mark (naboen har strudse)


Vores nye græsplæne, som vi såede i september.