Dementi
I forrige indlæg skrev jeg, at haven med de fire bede er på 150m2! Jeg ved ikke, hvordan jeg kom frem til dette, for det rigtige tal er ca. 320m2, og desuden er bedene ikke kvadratiske, men rektangulære! De sidste par dage har jeg plantet en del i bedene.
Billedet er ikke for godt, og det er tåget her til morgen, men jeg har plantet forskellige græsser, Calmagrostis brachytrica (koreansk havesandrør), Calamgrostis x acutiflora 'Overdam' og Deshampsia cespitosa 'Goldtau'. Desuden har jeg plantet nogle store fintstråede elefantgræs, som jeg allerede havde i haven og derfor bare har flyttet og delt. Hyld 'Black Lace', Persicaria amplexicaulis 'Summer Dance', lidt lysegule rølliker og lupiner, porcelænsærenpris og katteurt et også blevet plantet.
Bedene skal holdes i farverne fra blå til rød, og for at få dem kædet sammen med det omkringliggende landskab, skal der plantes en del forskellige græsser. Stolperne markerer, hvor jeg skal have plantet nogle flere persicaria amplexicaulis 'Summer Dance', men dem får jeg først om et par dage.
Som I måske kan se, har vi ikke været så heldige eller dygtige mht. græsgangen! Græsset er begyndt at titte frem, men ukrudt og alskens planter har i den grad overhalet græsset. Som eksempler kan jeg give: valmuer i hundredvis, lodden løvefod, spydverbena, mældebøtter, solsikker, kongelys, kvikgræs, sågar skvalderkål og meget, meget mere!
Jeg ville gerne have gjort billedet større, men har nu bakset med det en evighed og opgivet! Dette billede viser den tværgående akse med kig gennem køkkenhaven (højbedet skal flyttes) og udsigt over landskabet.
Dette billede (igen for lille) viser aksen set fra urtehaven. På modsatte side af græsgangen skal laves en pergola, planter skal fjernes og en bænk placeres som 'point de vue' og selvfølgelig som siddeplads!
Det bliver spændende at følge tilblivelsen af jeres nye haveplan. Har meldt mig som fast læser. Dejligt med så meget plads at boltre sig på.
SvarSletHej Gitte.
SletMange tak! Jeg forsøgte også at blive fast læser hos dig for lidt siden, men det kunne ikke lade sig gøre, da feltet med faste læsere var tomt? Jeg er ny i denne blogverden, så det går lidt trægt! Jeg forsøger igen senere.
Nogen gange er feltet tomt, og andre gange kan man se det.
SletVed ikke hvad der går galt. prøv evt. på en anden computer.