søndag den 26. juni 2016

Havelåge

Så blev havelågerne færdige, som åbner op ud til naboens mark:) Det kan jo godt synes lidt luksuriøst med så flotte låger, som kun vil blive brugt en sjælden gang, når vi skal nyde udsigten fra bænken - eller klippe hæk og hegn, men den er jo yderst dekorativ, så den giver meget til haven.


Udgangspunktet var to gamle rustne låger af forskellig størrelse, hvor Thorben så har svejset og shinet dem op, så de nu er ens.





Jeg kan godt lide denne lille detalje.


Cementstolperne fandt vi liggende i noget buskads, og så vidt jeg (og min mor) husker, har de aldrig været brugt til noget i alle de år, vi har boet her, men nu får de et nyt liv.




Lidt billeder fra haven.

Selvsået muskatsalvie

Nu er buen snart dækket af Mme Alfred Carrière

Blåregnen gror helt vildt!










22 kommentarer:

  1. Hej Susanne.Det er da en flot havelåge med fine detaljer.
    Og din have ser bare så dejlig frodig ud.
    Din bue med Alfred rosen er bare fantastisk.
    Har jo selv to i min pergola.Og den er ved at være færdig med første omgang roser.
    Ha en dejlig dag Knus Jette

    Det er bare en skøn rose.

    SvarSlet
    Svar
    1. Min Alfred rose er også ved at være færdig - billedet er over en uge gammelt:) Nu er det klematisserne, der er ved at tage over.

      Slet
  2. Flotte billeder fra din have, men lågen er da helt fantastisk og ikke et dyrt bekendtskab, når man har en mand, der er dygtig til at svejse og shine op. Fine detaljer.
    Mme Alfred Carriere er heldigvis en hurtigløber, det ser flot ud.
    Tager I færgen 9.30 på lørdag?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er dejligt med en handyman i huset:) Ja, vi tager færgen kl. 9.30 - har dog ikke bestilt billet endnu, men regner da med, at der er plads.

      Slet
    2. Ja det må det være, min handyman er mest til træ :) Det er klogt at bestille færge nu, tror jeg, der er jo skiftedag i sommerhusene om lørdagen. Jeg har lige tjekket på bookingen, det ser ud til, at der er plads endnu på færgen.

      Slet
    3. Ok, det vil gøre straks:-)

      Slet
    4. Nu har jeg booket til lørdag kl. 9.30, og jeg glæder mig:-)

      Slet
    5. Det lyder rigtig godt. jeg glæder mig til at vise jer det hele :)
      Jeg er blot ked af, at det er så dyrt at komme herover. Vivi og HJ kommer også med bil, I kunne have sparet noget ved at være i samme bil på færgen, men måske vil I også en tur rundt og se øen?

      Slet
  3. Flotte låger - og dejligt når gamle ting får nyt liv. Den muskatsalvie er da vidunderlig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg kunne ikke nænne at fjerne den, selvom den havde sået sig selv et meget upraktisk sted - men hold da op, hvor den bare er blevet stor:)

      Slet
  4. Det er så smukt det hele...også knoppen på den nye låge :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Ja, detaljer er vigtige:)

      Slet
  5. Superflot havelåge og så endda med sol! Dejligt når ting kan genbruges og få nyt liv. Hvor ser det skønt ud i din have, så frodigt det hele. Hvordan får du blåregnen til at vokse så vildt? Siger du noget særligt til den eller gøder du med noget helt specielt??

    SvarSlet
    Svar
    1. Her på stedet går vi ind for genbrug:-) Jeg har intet gjort ved blåregnen udover at beskære den. Jeg plantede DEM for to år siden, for der er faktisk seks - én ved hver stolpe, og jeg er bange for at det tager overhånd på et tidspunkt. Sidste år blomstrede den ikke, men efter jeg fulgte Henriks fra "Min Franske Have" råd. blomstrede den flittigt i år.

      Slet
  6. Flotte låger - rigtige solbakke-låger! Hvor ser det frodigt ud hos jer - skønt og grønt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Ja, godt set:-) Det er blevet vores gennemgående islæt - sole!

      Slet
  7. Hvor er din mand altså dygtig, de låger ser fantastiske ud, og er vel også med til at give en oplevelse af haven, og at intet er overladt til til tilfældighederne. Dejligt fortsat at følge jeres have, den er så SMUK! Det må være skønt at være to om sådan et haveprojekt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Det er dejligt at kunne lave tingene selv, og endnu bedre at han kan lide det. Du har ret i, at det er et privilegium, at vi er to om haven. Mange steder er det kun kvinden, som går op i haven, og manden kun pligtskyldigt hjælper - uden lyst!

      Slet
  8. Hvor er det en flot låge Kære Susanne. Det kan da god være at lågen ikke bliver brugt så meget, men derfor må ting og låger gerne være flotte.
    Hvor er din have bare flot og frodig. Jeg kan godt lide at planterne står tæt og går lidt ind i hinanden. Den slave er bare flot, jeg må se om jeg ikke kan finde den på planteskolen.

    Jeg tror nok at jeg har skrevet det før, men når noget er godt må det gerne gentages. I er begge to meget kreative og det er herligt at se at I forøger på en rigtig god måde at udleve denne. Detaljerne er vigtige, da de er med til at gøre det fuldendt.
    Knus
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for de rosende ord! Mente du salvie? Hvis det er den, du mener, kan jeg tage et par stykker med til dig på lørdag, hvis du kommer til Samsø?

      Som Thorben siger: Skønheden ligger i detaljen!

      Slet
  9. Nøj, de låger er blevet flotte, sikke et godt stykke arbejde. Jeg synes som de andre også at du har en meget frodig have, hvor ser det godt ud.

    SvarSlet