torsdag den 24. maj 2018

Peter Wibroes Exillion

Tirsdag aften kørte vi til Søllerød for at besøge et fantastisk sted - den tidligere reklamemand Peter Wibroes have, som han selv kalder Exillion, fordi han ved årtusindeskiftet gik i exil og helligede sig haven. Han købte huset i 1974, som senere blev ombygget til et fransk chateau, men har siden købt tre nabogrunde, så han har haft en tdr. land at boltre sig på. 

Aftenen startede med en kort introduktion af Peter Wibroe selv, og derefter var der tid til tur  i barokhaven, den orientalske have og renæssancehaven. Han passer alt selv med lidt hjælp fra kæresten og datteren, som bor i en sidebygning, som kan ses på det 3. billede herunder.




 

 
 








 
 
 
 


 

 
Et imponerende og inspirerende sted. Thorben var meget optaget af linjerne, belægningerne, som hovedsageligt bestod af 50x50 cementfliser, og formgivningen af de mange stedsegrønne klippede buske, planter og træer.
 
 


8 kommentarer:

  1. Flot og spændende sted I har besøgt. Tak for turen.

    SvarSlet
  2. Det er helt fantastisk, hvad han har skabt! Utrolig smukt og autentisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er et helt fantastisk sted:)

      Slet
  3. Det ser helt igennem fantastisk ud, og spændende, sikke en stemning! Også tak for turen herfra.
    Kom pludselig i tanke om den bog han har skrevet, som jeg ikke har fået fat på eller læst;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme:) Bogen hedder 'Havekunst og havetidsler', og efter jeg for et par år siden læste den, har jeg altid ønsket at se haven, og nu blev der pludselig en mulighed for det. Den er jo ikke normalt åben for offentligheden.

      Slet
  4. Tak for turen rundt i Peter Wibroes have. Jeg har drømt om at se haven, lige siden jeg læste hans bog. Man fornemmer ud fra dine billeder, at der er en egen stilhed og ro i haven. Jeg kan godt lide de stramme linjer og alle de grønne farver.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også ønsket at se haven, siden jeg læste bogen, og da vi så indbydelsen i 'Haven', måtte vi afsted, og dejligt at Thorben også havde meget lyst til at se den. Det er ikke altid tilfældet, når jeg foreslår havebesøg:)De grønne farver og stramme linjer, som du nævner, giver helt rigtigt en dejlig ro.

      Slet