torsdag den 24. september 2015

Mere svejsning

Projekterne skrider fremad, og vi er kommet videre med højbedene. De er alle i vater, vandbassinet er svejset færdigt, og vi har fundet en natursten, som Thorben har boret hul i, så vi kan få rindende vand.

Herunder ses de to vandledninger - jeg kom i et indlæg fejlagtigt til at skrive el og vandledning, som er ført fra det kommende orangeri.


Jernplade til bunden


Huller, så vandet kan cirkulere.


Så begyndes der på svejsningen

Nu er dagene blevet kortere, så der blev svejset i mørket.

Spejlbassinet i den hvide have er stadig ikke blevet malet, så for at undgå det samme her, blev bassinet malet dagen efter.

.....men kun én gang, da det begyndte at regne om natten!


 
 



Vi har lige fået en bunke store sten af en kollege, og denne var en af dem. Kan I få øje på motivet i stenen?

18 kommentarer:

  1. Hej Susanne.Jeg er stadig imponeret over det kæmpestore arbejde i har med alle jeres højbede........................godt du har sådan en handymand .
    Spændende med jeres vandsten.Og bar det var mig der fik så mange dejlige sten..................de er ikke sådan at opdrive her i storbyen.
    Rigtig god dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er lidt af et projekt, og nu skal vi snart have jord i alle bedene. Vi har regnet ud, at vi ca. skal bruge 8m2 muldjord.

      Slet
  2. Hvor ser det flot ud, det er et stort arbejde, I lægger i det. Spejlbassinet og stenen er meget flotte. På den første sten ser jeg et verdenskort, er det rigtigt, eller ser jeg syner? Skønt med en mand der kan svejse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er stenen uden hul - Vi ser en løve, men det ligner måske også et verdenskort. Ja, det er dejligt med en mand, der kan svejse. Uden hans kunnen ville "vi" aldrig kunne få råd til at lave alt det, vi laver!

      Slet
  3. Det er altid spændende at prøve at finde figurer i sten. I din sten ser jeg en løve med en stor manke. Måske ser du noget helt andet. Under alle omstændigheder er det en flot sten.
    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi ser også en løve. Min mand og jeg så straks løven, og det er meget sjovt, at du ser det samme. Vi skal have fundet et sted, hvor den kommer til sin ret - måske skal den mures ind i havemuren, som er det næste store projekt!

      Slet
  4. Hold da op, et projekt I har gang i! Det ser så imponerende ud! Spændende at følge :-)

    SvarSlet
  5. Ja det er et imponerende projekt, og spændende at følge! Jo jeg ser også løven, og under det der danner løven ser jeg et ansigt:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også fået øje på ansigtet efter du gjorde mig opmærksom på det! Tak!

      Slet
  6. Hej Susanne, flotte jernbede, jeg ville sådan ønske jeg kunne svejse, men kurser er ikke sådan lige at finde. Måske din mand ville afholde et kursus en dag. En dag når I lige kan trække vejret igen med alle de store tunge projekter, en vinterdag en gang i fremtiden.

    Venligst
    Med respekt for arbejdet.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for de pæne ord! Jeg ved ikke, om han kan overtales til at afholde et svejsekursus - men du har da ret i, at han godt kunne dele lidt ud af sin viden og kunnen!

      Slet
  7. Hej Susanne, hold da op det ser vildt spændende ud det I har i gang i haven, kendte ikke din blog, den bliver jeg da nødt til at følge :-). Jeg har et spøgrsmål ang maling til jeres vandbassin, vi har tre stk, de er alle malet sorte, men når der kommer vand i, ser de grå ud. Hvad bruger I af maling til det? Vi har også en del bede med jernkanter og i det hele taget meget jern i haven, det bliver så smukt :-), kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Jeg tror, det er svært at undgå, at bassinerne kommer til at se grå ud, men vi har malet med Esbjerg maskinemalje tilsat hærder. Ja, jeg holder også meget af rustent jern i haven.

      Slet
  8. Hej Susanne, hold da op det ser vildt spændende ud det I har i gang i haven, kendte ikke din blog, den bliver jeg da nødt til at følge :-). Jeg har et spøgrsmål ang maling til jeres vandbassin, vi har tre stk, de er alle malet sorte, men når der kommer vand i, ser de grå ud. Hvad bruger I af maling til det? Vi har også en del bede med jernkanter og i det hele taget meget jern i haven, det bliver så smukt :-), kh Margit

    SvarSlet
  9. Hej Susanne, hold da op det ser vildt spændende ud det I har i gang i haven, kendte ikke din blog, den bliver jeg da nødt til at følge :-). Jeg har et spøgrsmål ang maling til jeres vandbassin, vi har tre stk, de er alle malet sorte, men når der kommer vand i, ser de grå ud. Hvad bruger I af maling til det? Vi har også en del bede med jernkanter og i det hele taget meget jern i haven, det bliver så smukt :-), kh Margit

    SvarSlet
  10. Hej Susanne og Torben
    FLOT stykke arbejde. Hvilken maling bruger I til spejlbassinet,sprøjter i det på, og bliver svejsningerne afsyret inden bassinnet bliver malet ?
    På forhånd MANGE TAK. Mvh Henrik Rohde

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Vi maler bare med en pensel efter at svejsningerne er blevet renset med en stålbørste. Vi har brugt Esbjerg maskinmaling tilsat hærder. Hvis man vil undgå at rusten bryder igennem, skal det pulverlakeres - eller galvaniseres og derefter males. - Men det er dyrt!

      Slet