søndag den 29. maj 2016

Blåregn, overvejelser mm.

Så lykkedes det! Blåregnen blomstrer! Jeg fulgte Henriks (Min franske have) råd mht. beskæring, og minsandten om det ikke gav resultat:)



Sorten er "Black Dragon", som var et helt tilfældigt valg, men jeg er yderst tilfreds.

Siden sidste indlæg for meget længe siden, er vi blevet færdige med stakit, garage, redskabsrum og 1. sal.



Et kig til den hvide have.


I undrer jer måske over stangen herunder, men Thorben er bange for, at plankeværket vælter, når der kommer en storm fra nordvest, så han har monteret denne stang, som skulle holde på det.



Naturstenen er placeret i jernbassinet med vand, og nu mangler vi bare pumpen:-)

Som I kan se står lecablokkene og venter på, at vi kommer i gang med den lange og høje mur på 18 x 3.80 m, som jeg har nævnt adskillige gange (inden længe går vi i gang!!). Den bliver en del af orangeriet/glashuset på 40 m2, som skal bygges på bagsiden - set fra huset.

Fundamentet er støbt, vand og el lagt ind og terrassen på 80m2, som ligger foran det kommende hus, er færdig.

Muren skal skærpe udsigten samt danne rum. Som Kjeld Slot så smukt sagde "Når man går gennem orangeriet, kommer man ud til den moderne have!"
Den moderne have består af en plan græsplæne med  organisk form, hvor 16 kvadradiske højbede er placeret foran orangeriets terrasse. Et ekstra højbed er placeret, så det er en del af terrassen.



Tilbage til orangeriet! Thorben og jeg har de sidste par år haft en del diskussioner om orangeriets/glashusets form og materialevalg. Jeg ville gerne have et hus kun i glas, hvor Thorben har insisteret på et hus med fast tag (tagpap, tegl, ?) med det argument, at så vil vi kunne bruge det mere, da han er bange for kondens - (vi har ikke råd til termoruder). Nu har han fået en ny idé, som jeg næsten ikke kan sige nej til:-) Et kobbertag med en glasdome (halvkuppel lavet af ligesidede og ligebenede trekanter, som sat rigtigt sammen, danner en dome) i midten. Et lidt vildt, men spændende og anderledes løsning.
Hvad synes I? 

Til sidst lidt billeder fra haven.








Prærieliljer fra engen

15 kommentarer:

  1. Kære Susanne.
    Dejligt at høre lidt fra jer og hvordan det går med jeres projekter.
    I har nået meget over en periode og det bliver spændende når I går gang med glashuset. Jeg glæder mig til at følge det hvis du viser noget :-)
    Havne ser rigtig flot ud og blåregnen er da fantastisk med dens flotte blomstring.
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, det er sjovest at skrive indlæg, når vi har gang i nye projekter, så jeg vil glæde mig til at skrive om det. Vi har sat os det mål, at muren skal være færdig i sommerferien. Jeg har været lidt fraværende i blogverdenen de sidste par måneder, men vi har haft vildt travlt med arbejde, ukrudt, køkkenhave, 1. sal, carport og meget mere, så den ene dag har taget den anden.

      Slet
  2. Sikke en smuk Blåregn, godt du fik den til at blomstre, det ser helt forrygende ud. jeg går også og drømmer om en blåregn, tror også næsten jeg har fundet ud af hvor den skal være nu. Det lyder virkelig spændende med orangeriet, jeg håber også på en masse billeder både under og efter projektet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har plantet 6 blåregn op af den forholdsvis lille pergola, hvilket måske er for overdimensioneret, da de jo kan blive enorme - men du har ret i, at den er smuk. Jeg vil tage billeder hver eneste dag, når murerarbejdet går i gang:)

      Slet
  3. - synes nu også det er sjovt at følge med i planternes udvikling, når de vokser helt af sig selv og uden at I absolut behøver at stå og hive i dem, - så vis os bare noget mere af det. Noget helt andet; det der dome-halløj og kobbertag og hvad du ellers har af sjove ting du har gang i Thorben...? -......er det ikke en tand for korthåret? :-)

    bedste hilsener
    Kjeld

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kjeld
      Tak for din kommentar!
      Med hensyn til orangeriet er jeg af den opfattelse, at et orangeri er en bygning/hus med meget glas, fast bund (gulv) og rigtige døre.

      Hvis det så skal give mening for mig, skal huset som minimum have fast tag, og hvis man her i huset skal have ""byggetilladelse, bliver man nødt til at tilbyde noget lidt ud over det sædvanlige:)! For mig er "orangeriet" ligesom der, hvor jeg har en chance for at sætte mit præg på haven, og jeg har før lavet en dome og synes konstruktionen er spændende.

      Det at false et tag på samme måde som man gjorde på Chr. IV's tid - det kan godt motivere! ---Forholdet mellem domen og tag skal jeg lige have på plads først.
      Mange hilsner Thorben

      Slet
    2. RESPEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEKT!
      jeg holder kaje.
      Og den der med at du også skal sætte dit præg; HØØØØØØØRT!
      Glæder mig til at følge projektet videre.
      Hvornår åbner I haven for besøg?

      bedste hilsener
      Kjeld

      Slet
    3. Vi regner med, at der mindst går et par år, inden vi tør åbne haven for fremmede, men det er i hvert fald planen.
      Vh Thorben og Susanne

      Slet
  4. Som sædvanligt ser det jo herligt ud og man får sådan en lyst til at gå igang med at hamre og banke og grave et ellr andet i sin egen have!
    Ang. Blåregnen - hvad var Henik Eriksens råd? Jeg har ikke lige kunnet finde ordene nogen steder.
    Hilsen Henrik Havehjerne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var sidste år i maj eller juni at han gav mig dette råd: "sommerbeskæres til 6. blad og vinter til 2 blade/knopper". Dette har jeg efter bedste evne forsøgt, og resultatet er ikke til at tage fejl af.

      Slet
    2. Tak! Har en sølle blåregn der skal flyttes, og det lyder som om det måske endda kunne sætte lidt fut i den! Så tak til dig og tak til "Den Franske Forbindelse" :-)
      Havehjernen

      Slet
  5. Det er spændende at følge jeres projekter. Det ser flot ud med de 16 kvadratiske højbede, der tilsammen danner et stort kvadrat. Domen har jeg ikke rigtig fantasi til at forestille mig, men jeg afventer spændt resultatet.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også meget tilfreds med højbedene, men vi mangler stadig at fylde dem med muldjord, hvilket bliver lidt af et projekt, da den eneste mulighed - uden at ødelægge noget - er trillebørkørsel:) Og jeg mener, at det drejer sig om over 8m3 jord!! Jeg kan heller ikke forestille mig domen!

      Slet
  6. Hej Susanne Ja !!! der er da sket lidt hos jer.Og det ser bare godt ud.
    Dejligt når du kan plante i alle dine højbede.
    Venter spændt på at følge jeres orangeri byggeri.
    Håber vi ses på søndag i Kolding Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det glæder jeg mig også til, men det bliver nok ikke i år. Vi ses i morgen:)

      Slet