søndag den 3. januar 2021

Haveåret 2020

Så gik det haveår, hvor jeg ikke har været særlig flittig på bloggen, men det vil jeg råde lidt bod på i dette indlæg.



Udover alt det forefaldende havearbejde, gik året med at færdiggøre orangeriet, holde åben have flere gange samt have besøg af flere haveselskaber. Jeg gik også så småt i gang med plantesalg, men det blev en del hæmmet af corona, da næsten alle plantemarkeder blev aflyst. 

Jeg har været i billedarkivet og og kigget billeder, og jeg vil vise lidt af, hvad året er gået med:)

Herunder kan I se, da kuplen blev monteret på orangeriet. Det var lidt af et knokkelarbejde, men det lykkedes.







Blåregnen var fantastisk i år!


Mit lille plantesalg


Lidt forskelligt fra haven






Jeg ville have sat billederne herunder ind tidligere i indlægget og i en anden række følge, men jeg kan ikke få det til at fungere, og jeg orker ikke at begynde forfra:(

Tagrenderne blev monteret, fliserne lagt og brændeovnen sat op.





Disse billeder er fra  det næsten færdigindrettede orangeri. Der mangler selvfølgelig en del planter, men de kommer hen ad vejen.





Til slut et par disede morgenbilleder fra i går:)

Jeg plantede en del roser, op mod 50 i forhaven sidste år, men desværre fik vi besøg af rådyr, så det gik ikke så godt. Jeg håber på bedre rosenår i år:)


Maghonia 'Winter Sun'














19 kommentarer:

  1. Så flott orangeri dere har fått satt opp. Kuppelen ble veldig fin den også.

    SvarSlet
  2. Hej Susanne
    Hvor er det godt at høre nyt fra dig og se, hvor langt I er nået. Sikken et knokkel arbejde det har været for Thorben at få kuplen på plads. Det ser godt ud, det gør blåregnen også, hvor er den flot.
    Ærgerligt med corona og rådyr, lad os håbe, at dette år bliver så meget bedre.
    Ja bloggen kan godt drille lidt, så det er svært at sætte billeder ind, hvor man gerne vil, men øvelse gør mester, så du må lave flere indlæg i år ;)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Jeg har et nytårsforsæt om at skrive blogindlæg regelmæssigt i år:) Det var virkelig ærgerligt med rådyrene, og mærkeligt nok, er det første gang, de spiser vores roser, selvom der i alle årene har været mange rådyr i på markerne og skoven omkring. Flere af de nye roser, jeg har plantet, nåede jeg ikke at se i blomst, fordi de tog de friske knopper. Jeg har købt et produkt, jeg vil forsøge at sprøjte med, og hvis det ikke hjælper, må jeg sætte hønsenet om, til de får en vis størrelse, for de gamle store roser, spiser de ikke. Jeg har da altid kunnet sætte billeder ind, hvor jeg ville, men opsætningen er ændret, og jeg kunne bare ikke få det til at makke ret:)
      Kh Susanne

      Slet
    2. Jeg tror blogger har ændret noget siden du sidst var på. Mange er faldet fra på grund af den ændring.
      Jeg tror de nye roser er særligt interessante for rådyrene, fordi de endnu er små. Knopperne spiser ungerne, det passer lige i højde til dem. Måske hjælper det, når roserne vokser mere til, ellers er det indhegning som her, selvfølgelig lidt træls, men sådan er det, når man bor på landet.
      Jeg vil se frem til, at du igen får tid til at blogge, vi er ikke mange tilbage, det er hyggeligt at holde kontakten på den måde.

      Slet
    3. Jeg har boet her i 14 år nu, og det er første gang de generer mine roser, og indhegning er ikke en mulighed:) Jeg håber, afskrækningsmidlet fra Nelson Garden vil virke. Jeg plantede tre 'Pilgrim' i den gule have, men de er næsten ikke kommet igang, men jeg har også hørt, at rådyr har en forkærlighed for gule roser.

      Slet
    4. Det er ikke sådan med de nytårsforsætter ;)
      Måske ses vi på søndag, jeg kigger i hvert fald efter dig.
      Kh Lisbeth

      Slet
  3. Kære Susanne
    Det var dejligt med en status og at se processen med orangeriets kuppel. Det er altså mageløst flot med den der mur på tværs og orangeriet bagved. Kuplen er prikken over i'et. Han er bare go', ham Thorben.
    Og så flot, det er indrettet. Glassene kan da ikke stå bedre.
    Jeg vil glæde mig til dit næste blogindlæg.
    Godt nytår.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Mange tak, og godt nytår til jer:) Mange tak for al den ros. Det er dejligt at være nogenlunde færdig, og jeg glæder mig til at tage det i brug til bl a. forspiring af planter. Det er kønt med glassene, synes jeg, når solen skinner igennem dem - nu har vi lagt en lyskæde, som kan lyse op.
      Kh Susanne

      Slet
  4. Hej Susanne, det er dejligt at høre nyt fra dig og se, hvad der er sket hos jer. Sikke et flot orangeri og med kuppel. Jeres blåregn er også helt fantastisk.
    Godt nytår - glæder mig til dit næste indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak:) Ja, blåregnen var fantastisk i år - hvorfor ved jeg ikke, men den havde en vidunderlig blomstring og duft, som også imponerede mange gæster.
      Hilsen Susanne

      Slet
  5. Hej!
    Så mycket fint, både i trädgården och orangeriet.
    Ha ett riktigt Gott År!
    Hälsningar /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maribel
      Tusind tak og godt nytår til dig:)
      Hilsen Susanne

      Slet
  6. Måske har du ikke været så flittig på bloggen, men i haven kan man da virkelig se det rykker. Orangeriet er blevet flot både ude og inde! Reolen med farvet glas er et godt indslag i det lyse rum. Men også havens bede ser fantastiske ud, og dit plantesalg er da ikke så småt endda! Håber du får gang i butikken i løbet af dette år!

    Rigtig godt nytår!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Tak for din kommentar. Det er nogle gange svært at nå det hele, men i år vil jeg skrive regelmæssigt, har jeg besluttet mig for. Jeg har en del planter og fik da også solgt mange til vore åbne have arrangementer, men jeg havde glædet mig til at tage på forskellige plantemarkeder og prøve det af.
      Jeg er lidt af en samler, og har i flere år samlet på røde glas, og jeg synes, de passer perfekt der på hylden, hvor solen kan skinne igennem dem.
      Hilsen Susanne

      Slet
  7. Jeg kjøpte meg blåregn i fjor sommer. En virkelig flott plante, så jeg håper virkelig den holder seg og har overlevd vinteren her. Blir spennende å se til våren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lillian
      Jeg synes, den er nem, så du får forhåbentlig en flot blåregn:) Hilsen Susanne

      Slet
  8. Waoo - vilket orangeri !!
    Och vilken fantastisk trädgård - så roligt att se !
    Ha det så gott !
    Kram/Isa

    SvarSlet