torsdag den 24. september 2015

Mere svejsning

Projekterne skrider fremad, og vi er kommet videre med højbedene. De er alle i vater, vandbassinet er svejset færdigt, og vi har fundet en natursten, som Thorben har boret hul i, så vi kan få rindende vand.

Herunder ses de to vandledninger - jeg kom i et indlæg fejlagtigt til at skrive el og vandledning, som er ført fra det kommende orangeri.


Jernplade til bunden


Huller, så vandet kan cirkulere.


Så begyndes der på svejsningen

Nu er dagene blevet kortere, så der blev svejset i mørket.

Spejlbassinet i den hvide have er stadig ikke blevet malet, så for at undgå det samme her, blev bassinet malet dagen efter.

.....men kun én gang, da det begyndte at regne om natten!


 
 



Vi har lige fået en bunke store sten af en kollege, og denne var en af dem. Kan I få øje på motivet i stenen?

søndag den 6. september 2015

Flere højbede

Så mangler vi kun et højbed ud af de 17, eller rettere sagt vi mangler et spejlbassin, for det sidste bed skal have svejset en bund i, så vi kan lytte til lyden af rislende vand, når vi sidder på terrassen.

Højbedene er ikke helt på plads endnu, for som den opmærksomme læser måske kan se, er linjerne lidt skæve og bedene er ikke i vater. Thorben har brugt nogle timer på dette vanskelige arbejde, men er ikke færdig endnu.




I dette bed, som danner hjørne ved terrassen har jeg tænkt mig at plante en græs, men har ikke besluttet mig for hvilken slags. Der er jo så mange at vælge imellem!



Der bliver en del arbejde med at holde græsset ved alle kanterne, så jeg skal have købt mig en græstrimmer - en effektiv, let, batteridrevet og nem at starte trimmer. Er der nogen, som har et forslag? Vi har en buskrydder i forvejen, men Thorben mener, den er for tung og uhåndterlig for mig, og da jeg gerne vil kunne slå græsset, når det passer mig, bliver jeg nødt til at have min egen.

September er dahliatid, så her er et udpluk af mine dahliaer.






Blåregn og høstasters


Et udsnit fra et af græsbedene



onsdag den 2. september 2015

Surbær og eng

 For et par uger eller tre siden blev engen slået. 




Har ikke fået taget et efterbillede, men det var et stort arbejde at rive afklippet sammen.

Vi har også fjernet en stump hæk, eller hvad man skal kalde det, som mest bestod af selvsåede elmetræer, som var klippet til hæk. Vi vil plante bøg i stedet, som er nemmere at holde, men også passer til resten af hækkene.

Det er en stor hjælp med en traktor!







Samtidig med fjernede vi også en del store elmetræer i hegnet ind til naboens mark, og to gamle cementstolper, som vi fandt i et hegn på grunden(vi går jo ind for genbrug) er blevet gravet i, og de skal danne stolper til en havelåge.




Jeg har også plantet to podede surbærtræer som erstatning for to Nordens oliven, der blev flyttet til den hvide have sidste år. De ser ikke ud af så meget endnu, men jeg glæder mig til deres høstfarver, som skulle være meget smukke.




Her ses solbrud "Ruby Tuesday", som jeg har plantet en del af i de fire græsstaudebede, men flere af dem er desværre gået ud. Måske skulle jeg have plantet dem i forkanten af bedene, hvor de får mere sol?



Lidt flere billeder fra græsbedene





Til slut den hvide have.